Graviditet er mere end morgenkvalme og en voksende mave.
Dine fødder og ben er særligt belastede under graviditeten. Hormonelle forandringer og en stigende vægt lægger øget pres på dine fødder graviditeten igennem. Faktisk kan dine fødder efter endt graviditet være blevet mellem 2-10 mm længere/bredere. Derfor er det bl.a. vigtigt, at dine sko ikke klemmer, og at de sidder godt på foden. Når fødderne vokser og hæver, kan det være fristende at smutte i et par klipklappere eller Crocs, men de er ikke gavnlige for dine fødder – tvært imod. Du har brug for sko med fast hælkappe, plads og god støtte.
Under graviditeten udskiller du hormonet Relaxin. Dette hormon skal klargøre fødselskanalen og bækkenet til den forestående fødsel ved at blødgøre og løsne ledbånd. Hormonet påvirker dog bredt, og særligt ledbånd i fødderne belastes. Dette kan ses som overpronation – som også ses ved platfod – og belaster især svangbuen, forfoden og mellemfodsknoglerne, men kan også medvirke til udvikling af ligtorne, hælrevner og nedgroede negle.
Under graviditeten døjer mange med hævede ben og ankler samt åreknuder og karbristninger. Du kan forebygge og lette ubehaget, ved at sove med benene let løftet, lave god fod- og ben gymnastik/yoga og at bruge strømper med kompression. Strømperne kan bruges fra ca. 12. uge og op til ca. 2 mdr. før fødslen.
Jeg kan hjælpe dig gennem din graviditet med almindelig fodpleje, hvor jeg klipper dine negle, beskærer din evt. hårde hud, ligtorne, hælrevner m.m. Skulle du opleve problemer med nedsunket forfod, svangseneproblemer, hælsmerter m.m. kan jeg også hjælpe dig med aflastninger, øvelser, massage og vejledning.
Book din tid her – Hvis du ønsker at give et gavekort til en fodbehandling eller luksusfodbehandling kan det gøres på samme link (Øverste højre hjørne).